|
PureVision NVR4 er en unik, stand-alone netværksbaseret harddiskrecorder, der er opbygget på platformen af en NAS-boks med integrerede harddiske, og med komplet software for lagring og visning af overvågningsbilleder fra IQeye' netværkskameraer med Wide-VGA og megapixel-opløsning.
PureVision NVR4 har en indbygget webserver, der giver mulighed for direkte adgang til såvel live- som arkivbilleder direkte via en standard-browser uden at installere yderligere software. Dette giver mulighed for at koble op til enheden fra f.eks. internet-caféer i hele verden.
Optagelsen af billeder fra de enkelte kameraer kan baseres på bevægelser i billedfeltet i det enkelte kamera eller på baggrund af en foruddefineret kalender.
Optagelserne afspilles direkte i browseren, og kan eksporteres til klient-pc’en som levende videosekvenser eller enkelte still-billeder.
Den aktive digitale zoom funktion lader brugeren forstørre udvalgte dele af billedet i både live og arkivvisning ved at trække en firkant i billedet. Hermed kan man øjeblikkeligt få vist selv de små detaljer, og effektivt udnytte megapixel-kameraernes høje opløsning.
|
Der kan lagres op til 16 IQeye-kameraer på en enkelt PureVision NVR4.
Opsætningen af enheden foregår som ”plug and play”, hvor PureVision NVR4 selv finder og installerer de kameraer der findes på netværket og med få klik laves indstillinger for optagelse, lagring og motion detection.
|